Dansk Folkeparti: Et nej den 3. december er et ja til det danske folkestyre
Afstemningen handler om meget mere end Europol.
Hvis det bliver et ja den 3. december, så ophæves hele retsforbeholdet. Det betyder, at et flertal i Folketinget fremover kan tilvælge alle de direktiver, som man måtte ønske. Herunder en fælles EU-udlændingepolitik, fælles strafferet og en EU-anklagemyndighed. Et ja vil være ensbetydende med, at danskerne ikke længere skal spørges.
Man kan vælge at tro på ja-partierne, når de siger, at de ikke ønsker at gå længere. Eller man kan vælge at være realist. Flere af partierne bag aftalen om retsforbeholdet erklærer åbenlyst, at de ønsker at gå meget længere ind i en fælles retspolitik, og historien viser, at danskerne siden 1972 er blevet taget ved næsen. Gang på gang har danskerne fået at vide, at EU ikke skulle have mere indflydelse på vores arbejdsmarkeds- og velfærdspolitik. Det har EU i dag. Derfor er der grund til at være skeptisk og sige stop.
Danmark forbliver i Europol
Ja- sidens store slagnummer er et dystert skræmmebillede af et isoleret Danmark, som er prisgivet den internationale kriminalitet, fordi vi ikke kan forblive i Europol. Det er en grov vildledning. Først og fremmest kan vi arbejde for en parallelaftale, sådan som Norge, Schweiz og en række andre lande har med EU.
Hvis det mod forventning viser sig, at en parallelaftale stiller Danmark ringere, kan vi vælge at overdrage suverænitet til EU på lige præcis dette område. Det vil sige, at Danmark kan forblive medlem af Europol, men at befolkningen skal spørges, hver gang Folketingets flertal ønsker at gå videre. Det vil i øvrigt være det rigtigste i forhold til grundlovens paragraf 20 om suverænitetsafgivelse.
En glidebane
Naturligvis skal Danmark samarbejde med andre lande om at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Men der er ingen grund til at afskaffe hele retsforbeholdet for at samarbejde om nogle enkelte retsakter. Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at vi fra sag til sag enten vælger at indgå en parallelaftale med de andre EU-lande eller bruger tilvalgsordningen på en måde, hvor man kun giver EU suverænitet på præcis de områder, man ønsker at samarbejde om.
At udstyre de EU-begejstrede partier med en blankocheck, hvor det alene er dem, der frit kan tilvælge alverdens direktiver, er en trussel mod dansk selvstændighed. Danskerne skal spørges – hver gang. Det viser, at vi respekterer grundloven, og at vi ønsker et levende folkestyre. Derfor er et nej den 3. december samtidig et ja til vores danske demokrati.
