Foto: Surian Soosay, www.flickr.com
Vi stemmer ikke om asyl og indvandring
ASYL. Uanset om vi stemmer ja eller nej den 3. december, kommer Danmark ikke til at deltage fuldt ud i EU’s asyl- og flygtningepolitik. Vi er dog med i to centrale EU-love om asyl.
| DUBLIN-FORORDNINGEN |
|
Dublin-forordningen indeholder regler om, at asylansøgere skal have deres ansøgninger behandlet i det første land, de ankommer til. |
ASYL. De fem folketingspartier bag aftalen om folkeafstemningen den 3. december, Socialdemokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har aftalt, at Danmark hverken skal deltage i eller omfattes af EU-love om modtagelse af asylansøgere eller EU-love, som vedrører indvandring fra lande uden for EU. Uanset om vi stemmer ja eller nej til en tilvalgsordning den 3. december.
Danmark står i forvejen uden for en række EU-love om asylansøgeres og indvandreres rettigheder, for eksempel regler for sæsonarbejde, love om rettigheder for indvandrere fra lande uden for EU og et antal andre love om indvandring.
Aftaler skal holdes
| MEKANISME FOR FORDELING AF ASYLANSØGERE |
|
I en ny version af Dublin-for-ord-ningen har Europa-Kommissionen foreslået en permanent og bindende mekanisme for fordeling af asylansøgere mellem de enkelte medlemslande. |
I aftalen giver de fem partier hinanden vetoret. Det indebærer, at et af dem kan forhindre, at Danmark deltager i EU-beslutninger om indvandring og asyl, selv om de andre fire skulle skifte mening.
Den slags aftaler er ikke retligt bindende. De politikere, som sidder i Folketinget i dag, kan ikke beslutte, hvordan deres efterfølgere skal stemme. Men det er en politisk tradition i Danmark, at den slags aftaler kun kan siges op, hvis det bliver meldt klart ud på forhånd op til et folketingsvalg.
Repræsentanter for SF og Radikale Venstre har sagt, at de to partier ikke agter at opsige aftalen ved kommende valg, selv om de egentlig mener, at Danmark burde deltage i den fælles EU-lovgivning om asyl og indvandring.
Vi er med i to retsakter om asyl og indvandring
| EURODAC-FORORDNINGEN |
|
Eurodac-forordningen indeholder regler om at optage og registrere asylansøgeres fingeraftryk for at kontrollere, hvilket EU-land de først er ankommet til. |
Danmark er med i to retsakter, som vedrører asyl og indvandring. Det drejer sig om Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Dublin-forordningen slår fast, at flygtninge skal have deres asylansøgninger prøvet i det første land, de ankommer til. Det har typisk været Italien, Grækenland og Ungarn, som ligger ved de ydre grænser, hvortil flest flygtninge hidtil er kommet. Ifølge Dublin-forordningen er det også muligt for et EU-land at sende flygtninge tilbage til det land, de først kom til.
| ASYL OG INDVANDRING |
|
Den fælles EU-politik på asyl- og indvandrerområdet er ikke med i den tilvalgsordning, vi skal stemme om den 3. december. Danmark står uden for 14 retsakter på området. Det drejer sig blandt andet om optjeningsregler for sociale ydelser, asylansøgeres retsstilling, midlertidig beskyttelse og familiesammenføring. |
Eurodac-forordningen er en fælles EU-regel om at optage og registrere asylansøgeres fingeraftryk. Formålet med forordningen er, at flygtninge ikke selv skal kunne bestemme, hvor de vil søge asyl eller søge asyl i mere end et land.
Ifølge aftalen mellem de fem partier bag folkeafstemningen den 3. december skal Danmark fortsat være med i både Dublin- og Eurodac-forordningen. Det kan blive et problem, hvis Dublin-forordningen kommer til at indeholde et system, der binder landene til at fordele asylansøgere mellem sig.
Det har Kommissionen foreslået. Og det har regeringen og de øvrige partier, der ønsker et ja den 3. december, hidtil sagt nej til.
Et dilemma
| SCHENGEN SAMARBEJDET |
|
Schengen-samarbejdet er opkaldt efter en by i Luxembourg, hvor Belgien, Frankrig, Holland, Luxembourg og Vesttyskland tilbage i 1985 besluttede at afskaffe deres indbyrdes grænsekontrol. Selve gennemførelsen af Schengen-reglerne trak ud, men det er med tiden blevet en del af hele EU-samarbejdet. |
Begge dele kan ikke lade sig gøre. Hvis vi ikke vil være med til en bindende fordeling af asylansøgere, kan vi ikke fortsætte i Eurodac og en udvidet Dublin-forordning. Det har Justitsministeriet påpeget i en vurdering til Folketingets Europaudvalg.
Venstre, Socialdemokraterne og Konservative har erklæret, at de vil kræve en folkeafstemning, hvis en ændring af Dublin-forordningen eller Eurodac-forordningen går væsentligt videre end formålet er i dag.
Schengen-samarbejdet
Danmark er med i Schengen-samarbejdet, som handler om fri bevægelighed mellem medlemslandene kombineret med kontrol ved EU’s ydre grænser.
Det er vi, selv om Schengen-samarbejdet blev overstatsligt i 1999. Vi har en ordning, som betyder, at vi inden seks måneder kan beslutte, om vi vil være med i nye retsakter på området. Danmark har tilsluttet sig alle retsakter, som de øvrige medlemslande og Europa-Parlamentet har vedtaget.
Hvis vi siger ja til tilvalgsordningen, siger vi ja til, at de 100 eksisterende retsakter i Schengen-samarbejdet skal gælde som overstatslige retsakter i Danmark.
Som det er i dag, kan Danmark i princippet vælge at forlade Schengen-samarbejdet og vedtage vores egne love om grænsekontrol. Den mulighed forsvinder, hvis vi stemmer ja til tilvalgsordningen.
