Foto: www.folketinget.dk
Sådan fungerer en tilvalgsordning
AFTALE. Med en tilvalgsordning er Danmark i princippet med i EU's retssamarbejde. I praksis beslutter Folketinget fra sag til sag, om Danmark skal deltage. Partierne bag folkeafstemningen har aftalt hvordan.
Hvis et flertal af vælgerne stemmer ja ved folkeafstemningen den 3. december, erstattes det nuværende forbehold af en tilvalgsordning til EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender.
Det betyder, at Danmark har afgivet suverænitet til EU. På den måde får Folketinget mulighed for at tilslutte Danmark til de forskellige samarbejder fra sag til sag.
Ja til 22 retsakter
I første omgang er et ja den 3. december et ja til de 22 retsakter, som partierne bag folkeafstemningen har aftalt er med i den tilvalgsordning, vi stemmer om.
Desuden er det et ja til, at det fremover er Folketinget der beslutter, hvilke nye retsakter Danmark skal være med i.
Folketinget bestemmer
Partierne har aftalt, hvordan de fremover vil vedtage at gå med i samarbejdet om nye retsakter. Det afhænger af, hvilket område det drejer sig om.
Når det gælder asyl- og indvandringsområdet er aftalen, at der skal være enighed blandt aftalepartierne. På områderne civilret, strafferet og politisamarbejde kan et almindeligt flertal i Folketinget vedtage, at Danmark tilslutter sig en ny retsakt.
Den danske tilvalgsordning
Når Danmark kan få en tilvalgsordning skyldes det, at vi har fået de øvrige EU-landes accept af, at vi kan ændre vores retsforbehold til en tilvalgsordning. Det fik vi med Lissabon-traktaten, som blev vedtaget i 2009.
Tilvalgsordningen kan fungere på to forskellige måder:
- Danmark kan tilslutte sig et forslag, når det er fremsat, men ikke endeligt forhandlet. Det skal ske senest tre måneder efter, at Europa-Kommissionen har fremsat forslaget. På den måde deltager Danmarks repræsentanter i forhandlingerne, selve vedtagelsen og eventuelle afstemninger i Ministerrådet. Samtidig forpligter Danmark sig til det endelige resultat, uanset om vi er enige i den endelige lovtekst eller ej.
- En anden mulighed er, at Danmark vælger at vente med at tage stilling, indtil Europa-Kommissionens forslag er endeligt vedtaget af både Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Derefter kan Danmark beslutte, om det skal gælde for os. Den løsning indebærer, at Danmark ikke er med undervejs til forhandlinger og vedtagelsen i Ministerrådet.
Tilvalg er bindende
Tilvalg er bindende. Det betyder, at Danmark ikke bagefter kan fortryde en EU-lovgivning, som et flertal i Folketinget har sagt ja til.
Derimod er Danmark ikke bundet af fremtidige ændringer af den samme EU-lovgivning. Hvis der sker ændringer, skal Folketinget tage stilling på ny. Skulle Danmark ikke tilvælge en ændring, skal de andre lande vurdere, om Danmark kan deltage i samarbejdet på de tidligere vilkår.
Den irske og britiske model
Den danske tilvalgsordning er bygget op efter den model, som Storbritannien og Irland har i dag. De kan allerede nu udvælge de områder inden for EU-samarbejdet, som de ønsker at deltage i. Og de kan deltage i forhandlinger om retssamarbejdet i EU.
Storbritannien og Irland er ikke med i Schengen-samarbejdet. Det betyder, at deres tilvalgsmodel ikke gælder for Schengen-samarbejdet. Danmark er med i Schengen-samarbejdet.
