Foto: Pansa, www.freedigitalphotos.net
Ja eller nej – hvad er konsekvensen?
SCENARIER. Med et ja til at afskaffe retsforbeholdet deltager Danmark fuldt ud i det retspolitiske samarbejde i EU. Det er dog Folketinget der beslutter, hvilke dele af samarbejdet, vi fremover skal være med i. Med et nej beholder vi retsforbeholdet og skal ikke følge mere EU-lovgivning på det retlige område. Vi får heller ikke indflydelse på samarbejdet om retspolitik.
Når vi skal stemme om retsforbeholdet nu, skyldes det, at stadig mere af EU’s retspolitik foregår på overstatsligt plan eller snart vil komme til det. Og det vil det danske retsforbehold hindre os i at tage del i. Spørgsmålet er, hvilke mulige konsekvenser der vil vise sig efter et ja eller nej. Vi bringer her en oversigt.
Hvis vi stemmer ja:
Vi ophæver retsforbeholdet
Med et ja erstatter vi vores retsforbehold med en tilvalgsordning. Det betyder, at Danmark kan deltage i det overstatslige EU-samarbejde om retspolitik. Det betyder også, at vi tilslutter os de 22 retsakter, som er med i aftalen mellem de fem partier, der ønsker et ja til tilvalgsordningen.
Nye spilleregler
Med et ja ændrer vi grundlæggende på spillereglerne mellem Danmark og EU. Det betyder, at Folketinget fremover ikke behøver at spørge befolkningen om EU’s retspolitik.
Folketinget kan vælge
Med et ja overgiver Danmark formelt suverænitet til EU. Reelt beslutter Folketinget, hvad Danmark vil og ikke vil tage del i. Tilvalgsordningen betyder, at Folketingets flertal kan tilvælge de retsakter, de ønsker, Danmark skal være med i.
Fem partier bag aftalen
I praksis betyder det, at det er de fem partier bag aftalen om folkeafstemningen: Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, SF og Konservative der beslutter, hvilke retsakter Danmark skal være med i.
De har en politisk aftale, som kun kan opsiges forud for et folketingsvalg. Hvis det sker, vil det være et almindeligt flertal i Folketinget der beslutter, hvilke retsakter Danmark skal deltage i.
De fem partier fik til sammen 58 procent af stemmerne ved seneste folketingsvalg og har historisk set altid udgjort flertallet i Folketinget.
Vi kan være med på to måder
Med et ja giver vi EU retten til at lovgive om grænseoverskridende retlige forhold. Vi kan tilslutte os fremtidige retsakter på to måder: Enten allerede mens de forhandles som forslag eller ved at vente, til de øvrige EU-lande har vedtaget en lov. Der er fordele og ulemper ved begge modeller.
- Går vi med på en retsakt allerede på forslagsstadiet, tager vi del i forhandlingerne om, hvordan retsakten præcis skal lyde og er med til at stemme om den. Vi får indflydelse og en plads ”ved bordet”. Omvendt er Danmark bundet til at gå med i retsakten, hvis vi har været med til at forhandle om den.
- Den anden mulighed er, at Folketinget lader de øvrige EU-lande lovgive uden os. Så kan Folketinget siden tilslutte sig de retsakter, de er sikre på, de vil være med i. Ulempen er, at vi ikke har nogen indflydelse på forhandlingerne om retsakten. Fordelen er, at vi kan tilslutte os retsakten når som helst, efter at den er vedtaget.
Hvad med asyl- og indvandringspolitikken?
Ifølge den politiske aftale mellem de fem partier står vi fortsat uden for de EU-retsakter, der handler om asyl og indvandring. Derudover har Venstre, Konservative og Socialdemokraterne garanteret danskerne en folkeafstemning, hvis et flertal i Folketinget skulle ønske at tilvælge retsakter på asyl- og indvandringsområdet.
Hvad med Schengen-samarbejdet?
Efter et ja, er Danmark stadig med i Schengen-samarbejdet, som vil blive overstatsligt.
Hvis vi stemmer nej:
Vi beholder retsforbeholdet
Den umiddelbare konsekvens af et nej er, at vi bevarer vores forbehold over for det retlige samarbejde i EU.
Vi er kun med i mellemstatsligt samarbejde
Konsekvensen af et nej er, at vi ikke er med i det EU-samarbejde, der besluttes på overstatsligt plan. Da stadig mere af samarbejdet på det retlige område vil foregå på overstatsligt plan, betyder det, at vi vil stå uden for stadig flere retsakter.
Folketinget kan dog selv beslutte at bringe dansk lovgivning på linje med EU’s beslutninger, for eksempel om straffe for menneskehandel.
Suverænitet
Vi afgiver ikke suverænitet. Folketinget kan derfor ikke beslutte, at Danmark skal tilslutte sig retsakter, som bygger på gensidig anerkendelse af andre landes myndigheder. Men på mange områder har Danmark i forvejen indgået internationale aftaler eller direkte aftaler med andre lande.
Folketinget kan ikke selv beslutte, at Danmark skal deltage i nye fælles institutioner i EU. Men vi kan bede Europa-Kommissionen om at få en forhandling om en parallelaftale.
Ud af Europol
Europol bliver overstatsligt i løbet af næste år og med et nej, kan det danske politi i første omgang ikke deltage i samarbejdet i Europol.
Vi kan bede om en parallelaftale
Enhedslisten ønsker ikke, at Danmark skal være med i Europol. De øvrige tre partier, der anbefaler et nej til at afskaffe retsforbeholdet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU, argumenterer for, at Danmark kan få en parallelaftale, så vi alligevel kan være med i Europol.
Ligesom vi kan få parallelaftaler eller andre former for samarbejde på områder, som vi ønsker at være med i. Det er der andre lande der har.
Eksperterne er uenige
- Nogle påpeger, at EU har en meget klar interesse i, at Danmark er med i Europol. I en tid, hvor det for efterretningstjenesterne og politiet handler meget om terror, er der ingen, der vil acceptere, at Danmark bliver en ’ø’ midt i Europa. Hverken Danmark eller EU kan leve med ikke at finde en løsning, hvor Danmark fortsat er en del af Europol.
- Andre siger, at vi på ingen måde kan være sikre på at få en parallelaftale eller det der ligner. De hæfter sig blandt andet ved, at vi kun har fået fire af de seks parallelaftaler, vi har søgt om, og at de hver især har taget omkring fem år at få på plads.
Hvad med asyl- og indvandringspolitikken?
Stemmer vi nej i december, står vi fortsat uden for de EU-retsakter, der handler om asyl og indvandring. Vi er stadig med i Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, som de ser ud i dag.
Hvad med Schengen-samarbejdet?
Efter et nej er Danmark fortsat med i Schengen-samarbejdet på mellemstatligt niveau.
