Hvad er EU’s retspolitik?
OVERBLIK. EU's rets- og politisamarbejde handler først og fremmest om at bekæmpe kriminalitet på tværs af grænser. Og om hvordan og hvor man løser konflikter der opstår, når mennesker og virksomheder bevæger sig mellem de 28 lande i EU.
EU’s arbejde med retspolitik omfatter ikke kun de 32 retsakter, vi beskriver nærmere i denne avis. Diagrammet giver et overblik over samtlige 902 love, regler og aftaler, der i øjeblikket er gældende på retsområdet i EU. Kilde: Datanalysefirmaet Buhl & Rasmussen efter EUR-Lex
OVERBLIK
EU’s rets- og politisamarbejde omfatter i dag bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, terrorisme, svindel, handel med narkotika og våben. Det foregår blandt andet i Europol. Det handler også om visa, asyl, indvandring og konflikter, der følger af den frie bevægelighed over grænserne. Det kan være for eksempel konkurser og skilsmisser.
Lang proces
Alle lande er interesserede i at bekæmpe kriminalitet over grænser. Men det har været en lang proces at nå til enighed om hvordan. Det skyldes formentlig, at samarbejdet omfatter kerneområder i enhver stat: Politi, retsvæsen, love som regulerer forholdet mellem borgerne, familiernes rettigheder og ikke mindst asyl- og indvandringspolitik.
Forskellige traditioner og kulturer
Retspolitik bygger på forskellige traditioner, kulturer og opfattelser af for eksempel, hvilke handlinger der betragtes som forbrydelser, og hvor hårdt de skal straffes. I EU-landene er der forskellige holdninger til for eksempel abort, homoseksuelles rettigheder, adoption, narkotikapolitik og ytringsfrihed.
Derfor handler meget af den fælles EU-politik på retsområdet også om at afklare, hvilket lands regler og love der gælder, når der opstår en sag på tværs af grænser.
Figuren viser udviklingen fra mellemstatsligt til overstatsligt samarbejde på retsområdet i EU. Traktaterne optræder som stoppesteder på metrokortet, hvor lovområderne skifter retning og kører ind på det overstatslige spor. Kilde: Rasmus Baastrup, Folketingets EU-oplysning
Fart på samarbejdet
I de senere år er der kommet mere fart på samarbejdet på det retlige område. EU-landene har siden 1999 aftalt femårige programmer for at udvikle samarbejdet. Senest er landene blevet enige om at sætte fokus på, at alle skal gennemføre de fælles love, de tidligere er blevet enige om.
Der er stadig en vis tøven, når det gælder at indføre fælles regler. For eksempel er landene ikke blevet enige om at oprette en fælles europæisk anklagemyndighed. Og der er en del lande, som ikke overholder de regler, der er vedtaget på asylområdet.
Retssamarbejdet trin for trin:
1975 - TREVI.
Et uformelt politisamarbejde mellem de daværende EF-lande mod Terrorisme, Radikalisering, Ekstremisme og International Vold.
1985 - Schengen-samarbejdet.
Aftale mellem fem EF-lande om fælles ydre grænser og ingen indre grænsekontrol.
1993 - Maastrichttraktaten.
Politisamarbejdet TREVI bliver en del af EU, men med vetoret for de enkelte lande. Fælles visumpolitik med flertalsbeslutninger.
1999 - Amsterdamtraktaten.
Schengenaftalen bliver en del af traktaten, flertalsbeslutninger om asyl, indvandring og civilret, det danske retsforbehold fra 1993 træder i kraft.
2003 - Nicetraktaten.
Charteret om grundlæggende rettigheder for EU-borgere vedtages.
2009 - Lissabontraktaten.
Næsten al lovgivning skal vedtages med flertalsbeslutninger. Den særlige beslutningsordning med vetoret for enkelte lande om politisamarbejde og strafferet hører op. Charteret om grundlæggende rettigheder bliver juridisk bindende. Asyl og indvandring får sit eget retsgrundlag.
