Fri bevægelighed – også for kriminelle
STRAFFERET. I EU kan mennesker, kapital og virksomheder bevæge sig frit over grænserne. Det gælder også kriminelle.
Mennesker bevæger sig stadig mere over grænser. De rejser, handler, gifter sig, etablerer virksomheder og foretager sig meget andet på tværs af grænserne i EU. Det er muligt, fordi vi har fri bevægelighed over grænserne.
Det betyder, at også kriminelle kan bevæge sig frit mellem landene.
Mere ensartede straffe
Formålet med EU-samarbejdet om politiarbejde og strafferet er at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet som for eksempel menneskehandel, overgreb mod børn, handel med narkotika og våben, korruption og bedrageri. Derfor har EU-landene besluttet, at det skal være nemmere og mere effektivt at koordinere de enkelte landes politiarbejde, som det sker i Europol.
Desuden samarbejder medlemslandene om at gøre deres straffelovgivning mere ensartet, så der bliver mindre forskel på, hvilken straf man får for den samme forbrydelse i de enkelte lande.
Den fælles arrestordre
EU-landenes retssystemer og strafferet er stadig meget forskellige, men politikerne i EU har indført en række regler for, hvordan landene kan samarbejde på det strafferetlige område. Det grundlæggende princip er, at landene anerkender hinandens retssystemer.
Det er kernen i et af de mest vidtgående samarbejder på retsområdet: Den fælles europæiske arrestordre. Den blev vedtaget i 2002 i kølvandet på terrorangrebet i New York den 11. september 2001.
Arrestordren indebærer, at et land skal overdrage en mistænkt statsborger til retsforfølgelse i et andet EU-land, hvis dommeren fra det andet land beder om det.
I få tilfælde kan et land nægte, men hovedreglen er, at man udleverer sine borgere, hvis et andet land beder om det.
15.000 arrestordrer om året
Inden 2002 havde Danmark forbud mod at udlevere egne borgere til andre lande. Det havde andre EU-lande også. Tyskland måtte således ændre sin forfatning, for at den nye arrestordre kunne blive en del af tysk lovgivning.
Den fælles europæiske arrestordre er blevet brugt flittigt. Der er cirka 15.000 arrestordrer om året i EU.
Fælles efterforskning
Danmark er med i den fælles europæiske arrestordre, fordi reglerne på området er vedtaget på mellemstatsligt plan og derfor ikke blokeret af retsforbeholdet.
Vi skal derfor ikke stemme om den fælles europæiske arrestordre den 3. december. Men den europæiske arrestordre kan på et senere tidspunkt blive ændret til at være overstatslig.
En fælles europæisk efterforskningskendelse er med i den tilvalgsordning, vi skal stemme om den 3. december. Den fælles efterforskningskendelse minder på mange måder om arrestordren. Den giver en dommer i et EU-land mulighed for at få politiet i andre EU-lande til at indsamle beviser. For eksempel kan en polsk dommer beslutte, at en dansker skal have sin bankkonto overvåget. Dommeren sender så en anmodningsblanket til Danmark, hvor en dansk dommer tjekker, at blanketten er rigtigt udfyldt. Dommeren skal ikke forholde sig til, om der er grundlag for mistanken.Er blanketten i orden, skal det danske politi starte overvågningen.
Omvendt kan en dansk dommer beslutte, at der skal samles beviser imod en polsk entreprenør, som er mistænkt for at svindle ved et byggearbejde i Danmark, uden at det skal gå gennem det polske retssystem.
