Foto: vectorolie, www.freedigitalphotos.net
Alt fra ægteskaber til jagt på kriminelle over grænser
FOLKEAFSTEMNING. Den 3. december 2015 skal du og alle andre vælgere i Danmark stemme ja eller nej til, om vi vil erstatte vores forbehold over for retssamarbejdet i EU med en tilvalgsordning. I denne avis kan du blive klogere på, hvad det handler om, og hvad et ja eller nej vil betyde for Danmarks samarbejde med de andre lande i EU.
Mennesker bliver gift, får børn og bliver skilt på tværs af grænser. Virksomheder handler og etablerer sig i flere lande. Nogle skylder penge eller går konkurs i et andet land, end det de bor i. Kriminelle opererer på tværs af grænser. Alt det kræver regler, aftaler og samarbejde mellem lande.
Hvordan skal samarbejdet foregå?
Danmark har siden 1993 haft et forbehold over for den del af EU-samarbejdet, der drejer sig om retlige forhold.
Nu skal vi beslutte, om vi vil beholde retsforbeholdet eller erstatte det med en tilvalgsordning.
Ja eller nej
Tilhængerne af et ja til tilvalgsordningen er positive over for den retspolitik, som bliver ført i EU. De mener, det er et problem, at Danmark ikke kan deltage og få indflydelse på samarbejdet på retsområdet. Det gælder især politisamarbejdet, Europol, som vi risikerer at blive udelukket fra.
Tilhængerne af et nej ønsker at bevare retsforbeholdet. De mener, at EU er det forkerte sted at træffe beslutninger om retspolitik. De frygter, at vi med et ja til tilvalgsordningen overgiver mere magt til EU, uden at befolkningen bliver spurgt igen.
Det, vi stemmer om den 3. december, er, om vi vil erstatte vores retsforbehold med en tilvalgsordning.
Hvordan skal lovene besluttes og af hvem?
Folkeafstemningen den 3. december handler også om, hvem der fremover skal beslutte hvilke dele af det retlige samarbejde i EU, vi skal være med i.
Hvis vi vælger en tilvalgsordning, er det et flertal i Folketinget der afgør, hvilke EU-retsakter der fremover skal gælde i Danmark. Venstre, Socialdemokraterne og Konservative har dog lovet, at de vil kræve en ny folkeafstemning, før vi kan deltage på flere områder af den fælles asyl- og indvandringspolitik i EU.
Det kan vi selv
En stor del af retssamarbejdet i EU handler om at ensarte regler og straffe for eksempelvis menneskehandel, falskmøntneri, internetkriminalitet og smugling af narkotika.
På disse områder kan Danmark allerede i dag vedtage regler og love, der ligner dem der findes i de andre lande.
Det kræver samarbejde
På andre områder skal vi gå med i de aftaler, der findes i EU, for at få gavn af de fælles regler.
Det gælder for eksempel, hvis politiet i Danmark ønsker at få en mistænkt for en forbrydelse i Danmark udleveret fra et andet land. Eller hvis en dansk virksomhed vil have mulighed for at indkræve penge fra en virksomhed i et andet land.
Det kan lade sig gøre, hvis vi siger ja til en tilvalgsordning.
