Retsforbeholdet

Foto: vectorolie, www.freedigitalphotos.net

Alt fra ægteskaber til jagt på kriminelle over grænser

FOLKEAFSTEMNING. Den 3. december 2015 skal du og alle andre vælgere i Danmark stemme ja eller nej til, om vi vil erstatte vores forbehold over for retssamarbejdet i EU med en tilvalgsordning. I denne avis kan du blive klogere på, hvad det handler om, og hvad et ja eller nej vil betyde for Danmarks samarbejde med de andre lande i EU.

Derfor skal vi til folkeafstemning

RETSPOLITIK. Det danske retsforbehold hindrer, at vi kan deltage i overstatsligt samarbejde. Det giver problemer, fordi stadig mere EU-samarbejde bliver overstatsligt. Det gælder for eksempel politisamarbejdet i Europol.

Hvad er EU’s retspolitik?

OVERBLIK. EU's rets- og politisamarbejde handler først og fremmest om at bekæmpe kriminalitet på tværs af grænser. Og om hvordan og hvor man løser konflikter der opstår, når mennesker og virksomheder bevæger sig mellem de 28 lande i EU.

Foto: vectorolie, www.freedigitalphotos.net

Europol – politisamarbejde over grænser

POLITI. I hovedkontoret i Haag samarbejder ansatte fra de lande, der er med i Europol, om efterforskning og anholdelser på tværs af grænserne.

Fri bevægelighed – også for kriminelle

STRAFFERET. I EU kan mennesker, kapital og virksomheder bevæge sig frit over grænserne. Det gælder også kriminelle.

Foto: vectorolie, www.freedigitalphotos.net

Mennesker mødes og skilles på tværs af grænser

FAMILIERET. Fælles regler i EU bestemmer ikke, hvilke love der gælder for familier i de enkelte lande. Men reglerne fastlægger, hvilket lands love og domstole, der skal afgøre sagen, hvis forældre bliver skilt og er uenige om, hvem børnene skal bo hos.

Rejser og forretninger i flere lande

CIVILRET. EU-landene arbejder sammen om at gøre det lettere at afgøre stridigheder, der involverer personer fra flere lande. Det kan dreje sig om både trafikulykker, gæld og konkurs.

Foto: Surian Soosay, www.flickr.com

Vi stemmer ikke om asyl og indvandring

ASYL. Uanset om vi stemmer ja eller nej den 3. december, kommer Danmark ikke til at deltage fuldt ud i EU’s asyl- og flygtningepolitik. Vi er dog med i to centrale EU-love om asyl.

Foto: Pansa, www.freedigitalphotos.net

Tilvalg af 22 retsakter – fravalg af 10

RETSAKTER. Hvis vi stemmer ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, siger vi i første omgang ja til 22 retsakter og vælger i første omgang 10 fra.

Foto: www.folketinget.dk

Sådan fungerer en tilvalgsordning

AFTALE. Med en tilvalgsordning er Danmark i princippet med i EU's retssamarbejde. I praksis beslutter Folketinget fra sag til sag, om Danmark skal deltage. Partierne bag folkeafstemningen har aftalt hvordan.

Sådan fungerer en parallelaftale

FORHANDLING. De partier, der ønsker at bevare retsforbeholdet, vurderer, at Danmark kan få parallelaftaler om dele af det retlige samarbejde. Vi har i forvejen fire parallelaftaler. Vi har fået afslag på to.

Foto: Pansa, www.freedigitalphotos.net

Ja eller nej – hvad er konsekvensen?

SCENARIER. Med et ja til at afskaffe retsforbeholdet deltager Danmark fuldt ud i det retspolitiske samarbejde i EU. Det er dog Folketinget der beslutter, hvilke dele af samarbejdet, vi fremover skal være med i. Med et nej beholder vi retsforbeholdet og skal ikke følge mere EU-lovgivning på det retlige område. Vi får heller ikke indflydelse på samarbejdet om retspolitik.

Alt om retsforbeholdet

Alt fra ægteskaber til jagt på kriminelle over grænser

Derfor skal vi til folkeafstemning

RETSPOLITIK. Det danske retsforbehold hindrer, at vi kan deltage i overstatsligt samarbejde. Det giver problemer, fordi stadig mere EU-samarbejde bliver overstatsligt. Det gælder for eksempel politisamarbejdet i Europol.

Hvad er EU’s retspolitik?

OVERBLIK. EU's rets- og politisamarbejde handler først og fremmest om at bekæmpe kriminalitet på tværs af grænser. Og om hvordan og hvor man løser konflikter der opstår, når mennesker og virksomheder bevæger sig mellem de 28 lande i EU.

Europol – politisamarbejde over grænser

POLITI. I hovedkontoret i Haag samarbejder ansatte fra de lande, der er med i Europol, om efterforskning og anholdelser på tværs af grænserne.

Fri bevægelighed – også for kriminelle

STRAFFERET. I EU kan mennesker, kapital og virksomheder bevæge sig frit over grænserne. Det gælder også kriminelle.

Mennesker mødes og skilles på tværs af grænser

FAMILIERET. Fælles regler i EU bestemmer ikke, hvilke love der gælder for familier i de enkelte lande. Men reglerne fastlægger, hvilket lands love og domstole, der skal afgøre sagen, hvis forældre bliver skilt og er uenige om, hvem børnene skal bo hos.

Rejser og forretninger i flere lande

CIVILRET. EU-landene arbejder sammen om at gøre det lettere at afgøre stridigheder, der involverer personer fra flere lande. Det kan dreje sig om både trafikulykker, gæld og konkurs.

Vi stemmer ikke om asyl og indvandring

ASYL. Uanset om vi stemmer ja eller nej den 3. december, kommer Danmark ikke til at deltage fuldt ud i EU’s asyl- og flygtningepolitik. Vi er dog med i to centrale EU-love om asyl.

Tilvalg af 22 retsakter – fravalg af 10

RETSAKTER. Hvis vi stemmer ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, siger vi i første omgang ja til 22 retsakter og vælger i første omgang 10 fra.

Sådan fungerer en tilvalgsordning

AFTALE. Med en tilvalgsordning er Danmark i princippet med i EU's retssamarbejde. I praksis beslutter Folketinget fra sag til sag, om Danmark skal deltage. Partierne bag folkeafstemningen har aftalt hvordan.

Sådan fungerer en parallelaftale

FORHANDLING. De partier, der ønsker at bevare retsforbeholdet, vurderer, at Danmark kan få parallelaftaler om dele af det retlige samarbejde. Vi har i forvejen fire parallelaftaler. Vi har fået afslag på to.

Ja eller nej – hvad er konsekvensen?

Retsavisen Online